Nyheder:
__________________________________________________________________________________
Januar 2024: De Gule Spejders museum deltog ved tronskiftet med 2 faner i den 200 faner store faneborg ved Christiansborg Slot. De to faner indgik i et bidrag på 21 faner fra De Gule Spejdere. Herligt at se de mange spejderhatte bag fanerne. Ældste fane var 4. Østerbros Tropsfane, og selvom den er gammel, så blev den overgået af vores ældste uniformerede medlem "Gamle Ravn". Han var på slotspladsen for at overvære et tronskifte for 3. gang. Han blev spejder da Christian X regerede. Han var på slotspladsen ved udnævnelsen af Kong Frederik IX, igen ved udnævnelsen af Dronning Margrethe II og nu igen ved udnævnelsen af Frederik X.
Museet vil i 2024 arbejde på en stor udstilling og museumsaktiviteter på De Gule Spejderes korpslejr til juli. Vi vil dernæst arbejde mod et spændende program for årsmødet for sammenslutningen af de Nordiske Spejdermuseer, som vi er værter for til September. Vi arbejder med nye udstillinger i museumsvogn og museet og vil i løbet af året opdatere denne hjemmeside.
Godt nytår
Fem "gamle" Vedels Egne spejdere mødtes i december i Gilwellhytten for at samles om troppens ikoniske totemfigur Djackumba og mindes gamle gode spejderdage. Spejdere! Tænk om også jeres totemfigur og patruljeceremonier sætter så store spor, at også I vil mødes og mindes disse med stor glæde om 50 år!
Vedels Egne var en kendt, men nu for mange år siden nedlagt, trop på Frederiksberg. Den har en hårpragt besteånde af store 4 tommer søm. Man fik lov at slå et sådant søm i, når man havde udrettet noget helt specielt for troppen. Figuren blev især kendt da de kongelige, under et besøg på en korpslejr, slog søm i. Totemfiguren Djackumba blev højtideligt fejret i Gilwellhytten i 2019 på selve dagen for troppens 100 års fødselsdag.
Efter nytår samles spejderne igen, nu i museet og med andre Vedels Egne spejdere, så vi sammen kan lave en beretning til hjemmesiden om troppens og Djackumbas spændende historie. Skulle tidligere Vedels Egne læse dette, er vi interesserede i materiale eller historier fra troppen. Kontakt gerne museet.
Under rubrikken HISTORIER i bjælken ovenfor findes afsnittet "Dengang jeg var tropspejder...." Her berettes om sjove oplevelser. Bl.a.:
Da Gasolin var til spejdersang
____________________________________________________________________________
Der afholdes gensynsarrangement for "gamle" spejdere Sct Georgsdag 23/4 i Gilwellhytten.
Du kan vælge at ankomme kl. 15 og gå med en tur rundt om Store Donsedam samt besøge spejdermuseet ved Gilwellhytten, eller du kan vælge at ankomme kl. 18, hvor der bydes velkommen til aftenens arrangement. For nærmere kontakt, send en email til: ole.lumholt @ email.dk.
Vel mødt
____________________________________________________________________________
2017 var 50 året for Katangut ekspeditionen, hvor 80 spejdere vandrede fra Søndre Strømfjord til Holsteinsborg for at møde Grønlænderne på deres vilkår. I 50 året gennemførte tre spejdere en jubilæumsvandring ad den samme rute og med udrustning fra dengang.
Læs om de tre spejderes vandring
Læs om 1967 Katangut-ekspeditionen
____________________________________________________________________________
I juni 2017 blev Gilwellhytten efter en større renovering genindviet til spejderbrug. Se her billeder fra Gilwellhyttens 83 årige historie
_______________________________________________________________________________________