Her følger en række herlige spejdererindringer under temaet "Dengang jeg var dreng/pige...". Der vises en ny beretning hver måned.

"Bule" giver følgende beretning: I 1973 sammensluttede man de gule drengespejdere og de blå pigespejdere til det nye korps, det blå DDS. Året efter, i juli 1974 samledes man i den første fælles korpslejr, og den skulle naturligvis markeres på en speciel vis. Lejren blev holdt ved Hvalpsund, på sundets østkyst direkte ud til Limfjorden. Et af lejrens mange højdepunkter blev en koncert på stranden med Frelsens Hærs musikkorps, irsk folkemusik af "Paddy Doyles" og tidens helt store rockgruppe "Gasolin, med Kim Larsen", som det blev annonceret. Musikken blev afviklet på en stor flydescene, mens den tusindtallige skare af spejdere sad i skumringen i bakkerne ned til den vestvendte strand. Koncerten foregik umiddelbart efter åbningslejrbålet, hvor Gasolin havde fulgt spejdernes afslutningssang: "Nu flyver mørkets fugle ud". Den melodi lød godt, sagde Kim Larsen, den ville gruppen overveje at benytte senere. Fire måneder senere udkom Gasolins fjerde album "Stakkels Jim" med titelnummeret netop på melodien til "Nu flyver mørkets fugle ud" efter et forspil med den karakteristiske guitarlyd af Franz Beckerlee.

Vores fortæller var spejder og skovmand i Hellerupdivisionen i 1940-1950erne. 

Efter en herlig spejdertid blev jeg som 15 årig tilbudt at komme på førerkursus. Det syntes jeg var for tidligt, jeg ville hellere have en tid som skovmand. Vi var syv spejdere, der dannede en skovmandspatrulje. Vi gik op i at tage skovmandsprøven, og den var svær. Under en skovmands-træningstur til Grib Skov byggede vi bivuakker i en rundkredes omkring et bål i midten.

Nu var det så uheldigt, at en skovfoged fandt os. Mine seks venner slap væk, men han fik fat i mig. Jeg måtte følge med op til skovrideren. Vil du opgive dine dine venners navne? Spurgte han. "Nej". Vil du opgive dit eget navn: "Ja". Jeg fik så en tiltale for pyromanisk virksomhed i Grib Skov samt en advarsel.

Nu kom historien imidlertid spejderchef Ove Holm for øre. Han bad vores Tropfører Hans Kirkeby om at få os til at love, at vi aldrig ville gøre sådan noget igen. "Hans, jeg kan ikke love noget, som jeg ikke ved, om jeg kan holde". Alle syv skovmænd måtte vi så aflevere korpsmærkerne! Men, I kommer jo bare som i plejer til Påsketuren, sagde Hans. Det gjorde vi, men det var uden uniform.